Hvad er den europæiske grønne aftale?

Den europæiske grønne aftale, som blev lanceret af Europa-Kommissionen i december 2019, har til formål at sætte EU på vej mod en grøn omstilling og i sidste endeopnåveklimaneutralitet i 2050.

Den europæiske grønne aftale er en pakke af politiske initiativer, der spænder fra klima, miljø, energi, transport, industri, landbrug til bæredygtig finansiering. Dens mål er at omdanne EU til en velstående, moderne og konkurrencedygtig økonomi, der sikrer, at al relevant politik bidrager til det endelige mål om at blive klimaneutral.

Hvilke initiativer omfatter Green Deal?

——Passer til 55

Fit for 55-pakken har til formål at gøre målet for Green Deal til lov, hvilket betyder en reduktion på mindst 55 % nettoudledning af drivhusgasser inden 2030.Thepakken omfatter en række lovforslag og ændringer til eksisterende EU-lovgivning, designet til at hjælpe EU med at reducere nettoudledningen af ​​drivhusgasser og opnå klimaneutralitet.

——Handlingsplan for cirkulær økonomi

Den 11. marts 2020 offentliggjorde Europa-Kommissionen "A New Circular Economy Action Plan for a Cleaner and More Competitive Europe", som fungerer som et centralt element i den europæiske grønne aftale, tæt sammenflettet med den europæiske industristrategi.

Handlingsplanen skitserer 35 centrale handlingspunkter, med den bæredygtige produktpolitiske ramme som dens centrale funktion, der omfatter produktdesign, produktionsprocesser og initiativer, der styrker forbrugere og offentlige indkøbere. De fokuserede tiltag vil være rettet mod kritiske produktværdikæder såsom elektronik og IKT, batterier og køretøjer, emballage, plast, tekstiler, byggeri og bygninger samt fødevarer, vand og næringsstoffer. Revisioner af affaldspolitikken forventes også. Konkret omfatter handlingsplanen fire hovedområder:

• Cirkulæritet i bæredygtig produktlivscyklus
• Styrkelse af forbrugerne
• Målretning af nøglebrancher
• Reduktion af spild

Cirkulæritet i udvikling og produktion af bæredygtige produkter

Dette aspekt er designet til at sikre, at produkter er mere holdbare og nemmere at reparere, hvilket giver forbrugerne mulighed for at træffe mere bæredygtige valg.

Ecodesign

Siden 2009 har Ecodesign-direktivet fastsat energieffektivitetskrav, der dækker forskellige produkter (f.eks. computere, køleskabe, vandpumper).Den 27. maj 2024 vedtog Rådet nye krav til økodesign for bæredygtige produkter.

Den nye lovgivning har til formål at:

² Sæt krav til miljømæssig bæredygtighed for næsten alle varer, der markedsføres i EU

² Opret digitale produktpas, der giver information om produkters miljømæssige bæredygtighed

² Forbyd destruktion af visse usolgte forbrugsvarer (tekstiler og fodtøj)

²

Rrigtigtat reparere

EU ønsker at sikre, at forbrugerne kan søge reparation frem for ombytning, hvis et produkt er beskadiget eller defekt. Ny fælles lovgivning blev foreslået i marts 2023 for at kompensere for for tidlig bortskaffelse af reparerede varer.

Den 30. maj 2024 vedtog rådet direktivet om ret til reparation (R2R).Dens hovedindhold omfatter:

² Forbrugere har ret til at bede producenterne om at reparere produkter, der kan repareres teknisk i henhold til EU-lovgivningen (såsom vaskemaskiner, støvsugere eller mobiltelefoner).

² Gratis europæisk reparationsinformationsblad

² En online serviceplatform, der forbinder forbrugere og vedligeholdelsespersonale

² Sælgers ansvarsperiode forlænges med 12 måneder efter produktreparation

Den nye lovgivning vil også reducere spild og fremme mere bæredygtige forretningsformer ved at tilskynde producenter og forbrugere til at forlænge deres produkters livscyklus.

Cirkulæritet af produktionsprocessen

Industrielle emissionsdirektivet er EU's vigtigste lovgivning for at imødegå industriel forurening.

EU har for nylig opdateret direktivet for at støtte industrien i dens bestræbelser på at nå EU's nulforureningsmål inden 2050, især ved at støtte cirkulær økonomis teknologier og investeringer. I november 2023 nåede EU-rådet og Europa-Parlamentet til en foreløbig aftale om revisionen af ​​direktivet i trepartsforhandlinger. Den nye lovgivning blev vedtaget af Rådet i april 2024.

Styrk forbrugerne

EU vil forhindre virksomheder i at komme med vildledende påstande om de miljømæssige fordele ved deres produkter og tjenester.

Den 20. februar 2024 vedtog Rådet et direktiv, der har til formål at styrke forbrugernes ret til grøn omstilling. EU-forbrugere vil:

² Adgang til pålidelig information for at træffe de rigtige grønne valg, herunder tidlig udfasning

² Bedre beskyttelse mod urimelige grønne krav

² Forstå bedre reparationsmulighederne af et produkt, før du køber

Direktivet indfører også en ensartet etiket med oplysninger om kommercielle holdbarhedsgarantier fra producenten.

Målrette nøglebrancher

Handlingsplanen fokuserer på specifikke områder, der forbruger flest ressourcer og har et højt genanvendelsespotentiale.

Oplader

Elektrisk og elektronisk udstyr er en af ​​de hurtigst voksende affaldsstrømme i EU. Derfor foreslår handlingsplanen for cirkulær økonomi foranstaltninger til at forbedre holdbarheden og genanvendelseseffektiviteten af ​​elektrisk og elektronisk udstyr. I november 2022 vedtog EUDirektivet om universel oplader, hvilket vil gøre USB Type-C-opladningsporte obligatoriske for en række elektroniske enheder (mobiltelefoner, videospilkonsoller, trådløse tastaturer, bærbare computere osv.).

Mobiltelefoner og tablet-computer

Den nye EU-lovgivning vil gøre det muligt for forbrugere at købe mobiltelefoner og tablet-computere, der er mere energieffektive, holdbare og nemmere at reparere på EU-markedet, fordi:

² Lovgivning om miljøvenligt design stiller minimumskrav til batteriholdbarhed, tilgængelighed af reservedele og opgraderinger af operativsystemet

² Energimærkningslovgivningen kræver visning af oplysninger om energieffektivitet og batterilevetid samt score for reparationer

EU-agenturer opdaterer lovgivningen om affald af elektrisk og elektronisk udstyr, herunder en række produkter såsom computere, køleskabe og solcellepaneler.

Batteri og brugt batteri

I 2023 vedtog EU en lovgivning om batterier, der har til formål at skabe en cirkulær økonomi for industrien ved at målrette alle stadier af batteriets livscyklus, fra design til affaldsbortskaffelse. Dette skridt er væsentligt, især i lyset af udviklingen af ​​elektriske køretøjer.

Emballage

I november 2022 foreslog Rådet ændringer til emballage- og emballageaffaldslovgivningen. Kommissionen nåede til en foreløbig aftale med Europa-Parlamentet i marts 2024.

Nogle af de vigtigste foranstaltninger i forslaget omfatter:

² Emballageaffaldsreduktionmål på medlemsstatsniveau

² Begræns overdreven emballage

² Understøtter genbrug og supplerer systemer

² Obligatorisk returnering af pant for plastikflasker og aluminiumsdåser

Plast

Siden 2018 har den europæiske plaststrategi for cirkulær økonomi til formål at forbedre genanvendeligheden af ​​plastemballage og giver et stærkt svar på mikroplast.

² Gør genbrug og affaldsreduktion obligatorisk for nøgleprodukter

² En ny politisk ramme for biobaseret, bionedbrydelig og komposterbar plast for at afklare, hvor denne plast kan give reelle miljømæssige fordele

² Tag skridt til at tackle utilsigtet frigivelse af mikroplast i miljøet for at reducere plastikaffald

Tekstiler

Kommissionens EU-strategi for bæredygtige og cirkulære tekstiler har til formål at gøre tekstiler mere holdbare, reparerbare, genbrugelige og genanvendelige inden 2030.

I juli 2023 foreslog Kommissionen:

² Hold producenter ansvarlige for tekstilprodukters hele livscyklus ved at udvide producentansvaret

² Fremskynde udviklingen af ​​sektoren for separat indsamling, sortering, genbrug og genanvendelse af tekstiler, da medlemsstaterne skal etablere et separat indsamlingssystem for husholdningstekstiler inden den 1. januar 2025

² Løs problemet med ulovlig eksport af tekstilaffald

Rådet behandler forslaget efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Lovgivning om bæredygtigt produkt-økodesign og lovgivning om affaldstransport forventes også at bidrage til at stille bæredygtighedskrav til tekstilprodukter og begrænse eksporten af ​​tekstilaffald.

Ckonstruktionsprodukter

I december 2023 nåede Rådet og Parlamentet til en foreløbig aftale om de ændringer af byggevarelovgivningen, som Kommissionen havde foreslået. Den nye lovgivning indfører nye krav, der skal sikre, at byggeprodukter designes og produceres, så de er mere holdbare, nemmere at reparere, genanvendelige og nemmere at genfremstille.

Producenten skal:

² Giv miljøoplysninger om produktets livscyklus

² Design og fremstille produkter på en måde, der letter genbrug, genfremstilling og genbrug

² Genanvendelige materialer foretrækkes

² Giv instruktioner om, hvordan du bruger og servicerer produktet

Reduktion af spild

EU arbejder på en række tiltag for yderligere at styrke og bedre implementere EU's affaldslovgivning.

Mål for affaldsreduktion

Affaldsrammedirektivet, der har været i kraft siden juli 2020, opstiller regler for medlemslandene til:

² Inden 2025 skal genbrugs- og genanvendelsesprocenten for kommunalt affald øges med 55 %

² Sikre separat indsamling af tekstiler til genbrug, klargøring til genbrug og genanvendelse senest 1. januar 2025.

² Sikre separat indsamling af bioaffald til genbrug, klargøring til genbrug og genanvendelse ved kilden senest den 31. december 2023

² Opnå specifikke genanvendelsesmål for emballagematerialer i 2025 og 2030

Et giftfrit miljø

Siden 2020 har EU's kemikaliestrategi for bæredygtighed til formål at hjælpe med at sikre, at kemikalier er sikre for både menneskers sundhed og miljøet.

² Den 24. oktober 2022 vedtog EU under handlingsplanen for cirkulær økonomi en revision af forordningenpå persistente organiske forurenende stoffer(PoPs), skadelige kemikalier, der kan findes i affald fra forbrugerprodukter (f.eks. vandtætte tekstiler, plastik og elektronisk udstyr).

De nye regler sigter modreducere koncentrationsgrænseværdiernefor tilstedeværelsen af ​​PoP i affald, hvilket er afgørende for den cirkulære økonomi, hvor affald i stigende grad vil blive brugt som sekundær råvare.

² I juni 2023 vedtog Rådet sin forhandlingsposition om revisionen af ​​forordningen om klassificering, mærkning og emballering af kemikalier foreslået af Kommissionen. De foreslåede foranstaltninger omfatter specifikke regler for genopfyldelige kemiske produkter, som vil bidrage til at reducere emballageaffald.

Sekundære råvarer

Rådet vedtog loven om kritiske råstoffer, som har til formål at styrke alle faser af den europæiske værdikæde for kritiske råstoffer, herunder ved at forbedre cirkulariteten og genanvendelsen.

EU-rådet og parlamentet nåede til en foreløbig aftale om loven i november 2023. De nye regler sætter en målsætning om, at mindst 25 % af EU's årlige kritiske råstofforbrug kommer fra genanvendelse i hjemmet

Affaldstransporter

Rådet og Europa-Parlamentets forhandlere nåede til en foreløbig politisk aftale om at opdatere forordningen om overførsel af affald i november 2023. Reglerne blev formelt vedtaget af Rådet i marts 2024. Det skal bedre regulere handelen med affald inden for EU og med ikke -EU-lande.

² At sikre, at eksport af affald ikke skader miljøet og menneskers sundhed

² At tackle ulovlige forsendelser

Forordningen har til formål at reducere overførsler af problematisk affald til lande uden for EU, opdatere forsendelsesprocedurer, så de afspejler målene for den cirkulære økonomi, og at forbedre håndhævelsen. Det fremmer ressourceudnyttelsen af ​​affald i EU.

Oversigt

EU har foreslået en række politiske tiltag, såsom den nye batterilov, miljøvenlige designforskrifter, ret til reparation (R2R), direktiv om universel oplader osv., for at fremme bæredygtig brug af produkter med det formål at tage på vejen. af grøn omstilling og nå klimaneutralitetsmålet i 2050. EU's grønne økonomipolitikker er tæt knyttet til produktionsvirksomheder. Relevante virksomheder, der har importbehov fra EU, bør være opmærksomme på EU's politiske dynamik i tide og foretage justeringer.